Øjenoperation
Øjenoperation i København
Klinikken ligger i hjertet af København og er en speciallægeklinik for kirurgiske og medicinske øjensygdomme. Klinikken er tilknyttet sygesikringen - og du skal derfor ikke have henvisning for at få tid til konsultation. Alle øjenoperationer foregår i lokalbedøvelse. Hvis du ønsker det, kan du få en beroligende pille inden operationen.
Operation af øjenlåg
I klinikken bliver der udført forskellige øjenlågsoperationer, bl.a. for bygkorn, haglkorn, overskydende hud på nedre- eller øvre øjenlåg, fejlstillede øjenlåg medførende irritation og tåreflåd, god- og ondartede tumorer i øjenregionen, samt dårligt fungerende funktion af de muskler, som løfter øjenlågene. Hvis du er interesseret i en øjenlågsoperation, får du først tid til en forundersøgelse hos øjenlæge Nicolai Sjö. Øjenlægen vil vurdere, om operationen er en god idé og om operationen kan blive dækket af sygesikringen, eller om det er en kosmetisk operation mod egenbetaling.
Kosmetiske øjenoperationer
De faglige visitationsretningslinjer for operation af overskydende hud på øvre øjenlåg kan læses her https://www.sst.dk/da/udgivelser/2012/overskydende-hud-paa-oevre-oejenlaag---faglige-visitationsretningslinjer
Operation for overskydende hud på nedre øjenlåg eller frembulende fedtvæv på nedre øjenlåg er altid at betragte som en kosmetisk operation iht Regionens retningslinjer og er altid mod egenbetaling.
Operation af bygkorn og haglkorn
Haglkorn og bygkorn er en hyppig tilstand, som heldigvis ofte går i sig selv. Hvis hverken konservativ (varme omslag) eller medicinsk behandling kan afhjælpe tilstanden, kan du få bygkornet eller haglkornet fjernet ved et lille kirurgisk indgreb.
folder om Øjenoperation
Læs mere om øjensygdomme
Vi gør altid vores BEDSTE
Skulle du opleve det modsatte, vil vi meget gerne høre om din oplevelse.
Kontakt gerne klinikken eller læs mere om, hvordan du kan klage her.